Jeg har komponeret, nu i formiddag...
ikke en melodi; men en
"Hvad-er-der-i-køle/køkkenskabet-som-ligger-godt- i maven-salat".Hør min komposition her:
Blandet (landhandel) salat
2 personer
100 g grønne linser
1 stilk bladselleri
4 små kartofler
2 gulerødder
1 rødbede
1 kæmpe champignon
1 god håndfuld valnødder
1 æble
Linserne koges møre
Kartoflerne koges møre (eller måske nogle
overskydende fra dagen før)
Gulerødder og rødbede rives groft
Sellerien skæres i tynde skiver
Æblet skæres i tern
Valnødderne hakkes meget groft
Kartoflerne skæres i ternHele molevitten blandes sammen.
Serveres med Skyr - rørt med
frisk dild, purløg, persille, citronsalt
og en klat Dijonsennep.And now:
Down to business:Min MadLog går altså ikke helt amok, når jeg spiser mig dejlig mæt i denne regnvejrs-formiddags-komposition.
lørdag den 18. juni 2011
Blandet (landhandel) Salat
torsdag den 16. juni 2011
Velvære
Nogle dage har man bare brug for lidt ekstra godt...
Lidt forkælelse, hvor der er fokus på nydelse.
Sådan en morgen skal jeg have i morgen!

Jeg glæder mig til at mærke den gode duft af Rosmarin under bruseren,
Og jeg glæder mig til at mætte min hud med
Mandel/Abrikoskerneolie med Rosmarin, Lavendel og Geranium...
Mmmmm....
søndag den 10. april 2011
Basix Stemmer du aldrig glemmer
"Mine drenge" - Basix - stormer frem. Mere end 88.000 gange er Basix´s acapellaficerede udgave af Still Alive, blevet set på Youtube. 88.381 gange for at være helt præcis. Det er SÅ flot! Jeg får gåsehud og en god varm fornemmelse i maven af glæde over at Basix når ud til så mange mennesker. Basix fortjener det!
onsdag den 30. marts 2011
Daisy
Frem fra en gemt og glemt pose dukkede der forleden en lille kortklippet dukke... og med hende fulgte erindringer fra tiden i sen-70´erne.
Indre billeder fra den lokale legetøjsforretning; Thaaning Steffensen på Torvet i Sakskøbing, hvor Daisydukkerne hang, i hver deres æske, på rad og række og fristede.
Jeg husker drømmene om alt det fine tøj man kunne ønske sig til sin Daisydukke, hvis man nu var heldig at få een.
Jeg var heldig at få en Daisydukken med det røde hår.
Hun havde bøjelige lange ben og den smukkeste lyseblå øjenskygge.
På et eller andet tidspunkt gik det dog galt med Daisy...
Jeg husker helt tydeligt den filtrede klump nylonhår, der hverken ville det en eller det andet; som bare sad der på den smukke dukke.
Klip klip....
Som barn af en Mia Farrow-inspireret mor var det meget nærliggende at tage sagen i egen hånd - og siden var Daisy en korthårspige.
Jeg tror mange Daisydukker har lidt samme skæbne som min og derfor blev jeg også helt glad, da jeg faldt over denne hjemmeside, og nåede ned midtvejs til "Frisørens mareridt".
Der er håb for Daisy!
onsdag den 12. januar 2011
Væk med hårene...Sugering
Tænk at noget så simpelt og billigt som; sukker, citron og vand kan trylles om til et hårfjerningsmiddel der rent faktisk virker!
Metoden har endda et navn:
SUGARING
Opskriften er fundet på nettet og beatår af:
2 cups sukker, 1/4 cup citronsaft, 1/4 cup vand
Men fordi jeg nu er den jeg er bøvlede jeg opskriften op og brugte
1/4 cup sukker, 1/4 cup citronsaft og 1 cup vand
(tænkte at jeg da sagtens kunne huske ingredienserne udenad ...)
og det virkede alligevel!
Alle tre dele skal koges til en tyk sirup, der hældes til afkøling på et fad - hos mig virkede det fint i et tærtefad.
Hvor er det så hårene kommer ind i billedet??
Smøg bukserne op og bid tænderne sammen:
Det gør altså lidt naller - men det giver hårene kamp til stregen - og så er det jo voldsomt billigt!

tirsdag den 7. december 2010
7. December Basixjulekalenderkonkurrencen
Iiiihhhh altså....!
Nu gik det ligge så godt - Årets Basixfanjulekalenderkonkurrence kom fint fra start og julegrublerierne fos Basixfans´ne var begyndt at melde sig....
Så var det lige at Facebook tænkte at de ville tilbyde alle de glade brugere en ny udgave... Pling! Så var det sket med at sætte links ind på væggen på Basixfan.
(og Pling! så havde grublerierne pludselig skiftet plads.... og Basixfan-damen var tæt på at blive gråhåret)
Efter en hel række forsøg, krumspring og tests er jeg nu havnet her på min Blog i et forsøg på at formidle "Låge nummer 7" til de ventende Basixfans
Håber spilleme at det virker!
fredag den 26. november 2010
Kalenderlys
Jeg har lige købt et kalenderlys
og jeg glæder mig til
at skulle nyde det igennem hele december måned.
Der er dog to ting der de senere år har undret mig;
Hvorfor er der så langt fra toppen af lyset til 1. december?
og
Hvorfor er der så kort fra d. 24. december til enden af lyset?

Jeg ved godt at man ikke altis får et svar når man spørger - og livet går også videre, men jeg undres fortsat.
I 1935 udkom en bog: "Smaa Fester - glade Gæster" af Lis Byrdal,
der beskrev det første hjemmegjorte kalenderlys:
"En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned - hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul - og træet tændes."
"En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned - hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul - og træet tændes."
Abonner på:
Opslag (Atom)
