Jordens salt

Livet er en sjov størrelse - afhængigt at hvem der ser på det og hvornår.

Af og til tynges jeg ned af livet - mærker alt for tydeligt jorden under fødderne og bærer rundt på tunge tanker. Andre gange bærer livet mig oppe - puster de tunge tanker væk og løfter humøret ud og opad.

Jeg tænker sommetider over hvad det er der er afgørende for, hvilken slags dag det bliver...
Måske er det vejret, de andre - eller.....mig?
Jeg hælder mere og mere til den sidste mulighed men da jeg forleden faldt over disse tankevækkende ord:
Verden er ikke som den er, den er som DU er
var jeg overbevist....

Alle kan gøre en forskel i deres eget liv - og andres....

Salt holder oppe; hvis der er salt i vandet, er det meget lettere at flyde.
Salt hjælper os til at stå sikkert. Når vinteren gør vejen glat af is, strør vi salt på så vi ikke falder.

"Salt er en god ting, men hvis saltet ikke er salt mere, hvordan vil I da gøre det salt igen? Bevar saltet i jer selv, og hold fred med hinanden". (Mark 9,50)

Derfor blev der igår aftes lavet en ordentlig omgang Saltmandler:

1 spsk groft salt
2 dl vand
200 g mandler med skal

Bring salt og vand i kog på en pande og tilsæt mandlerne.
Lad vandet koge helt væk, så mandlerne dækkes af et tyndt, hvidt lag salt.
Hæld mandlerne i en bradepande og sæt dem i ovnen ved 150 grader i ca. 20 – 30 min.,
så mandlerne bliver tørre.
Tag mandlerne ud og lad dem køle helt af, de knitrer, mens de tørrer.

Enjoy!