Hvorfor er det lige at mange - inklusiv damen der sidder her og klaprer i tastaturet - tænker frygtsomme tanker når en meget nært forstående fødselsdag bringer- ikke bare eet nyt tal med sig - men hele to???
Det vil nok være at overdrive hvis jeg påstod at jeg led af Gerontofobi - ikke et alvorligt tilfælde men måske bare en snert.
Alder er en sjov størrelse.
På den ene side fyldes
erfaringsbanken gradvist op (som årene går)
og øjnene åbnes for livets mange facetter
efterhånden som erfaringerne bundfælder sig.
På den anden side
skifter sandkornene i livets timeglas uafvendeligt plads...
Hvad mon det er der afgør
hvordan jeg ser på mig selv med den alder jeg har?
Hvordan føles alder:
- Når min 9-årige datter spørger om jeg nogensinde har haft en "Midtvejskrise" - og belærer mig om at det er når man er ved at blive gammel, blive gråhåret og få rynker?
- Når mine forældre pludselig er blevet 63 og 67 og har en temmelig velassorteret medicinkasse stående på køkkenbordet?
- Når det knirker og knager i mine knæ når jeg løber?
Hmmm.........
Tænker tanker om alder
Men så forleden da jeg gik på stranden...
så lå der pludselig et fossil i sandet og råbte
at den gerne ville op i min lomme.
Hvor gammel mon sådan en fætter egentlig er?
Den har måske 200 millioner år på bagen
og ser stadigvæk fuldstændig og aldeles pragtfuld ud!
Så hvorfor skulle jeg så bekymre mig om at blive 40?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar