Denne skønne Blog-verden - som stadigvæk er ny for mig - bugner af fantastiske mennesker og deres kreative/sjove/skøre/smukke ideer og håndværk.
At snuse rundt her minder mig om den fryd jeg oplevede i mine formningstimer i folkeskolen.... Når det store skab med alle materialerne blev åbnet og duften af fedtfarver, linoleum og lim strømmede ind i næsen og silkepapir og karton i alle regnbuens farver berusede øjnene...
Håndarbejdstimerne husker jeg derimod noget anderledes...
Svedige hænder der hidsigt hev i alt for stramt akrylstrikketøj med tabte masker...og patchworklapper med krøllede papstykker der ikke ville makke ret.
Hvad det end er der er sket, så er jeg i mit voksenliv endt ud med IKKE at være særligt håndarbejdsforskrækket - kun når det kommer til at bruge strikke/hækle- og syopskrifter.
Det går ligesom bedre når jeg selv bestemmer hvad der skal ske med strikkepinde/hæklenål eller symaskinen....uden opskrifter og alt for seriøs måltagning, forståes :-)
Da Karen Klarbæk forleden præsenterede sine skønne hæklede armbånd blev jeg straks voldsomt inspireret til at forsøge mig med hæklenålen, og tænk engang: JEG KU` !!
At snuse rundt her minder mig om den fryd jeg oplevede i mine formningstimer i folkeskolen.... Når det store skab med alle materialerne blev åbnet og duften af fedtfarver, linoleum og lim strømmede ind i næsen og silkepapir og karton i alle regnbuens farver berusede øjnene...
Håndarbejdstimerne husker jeg derimod noget anderledes...
Svedige hænder der hidsigt hev i alt for stramt akrylstrikketøj med tabte masker...og patchworklapper med krøllede papstykker der ikke ville makke ret.
Hvad det end er der er sket, så er jeg i mit voksenliv endt ud med IKKE at være særligt håndarbejdsforskrækket - kun når det kommer til at bruge strikke/hækle- og syopskrifter.
Det går ligesom bedre når jeg selv bestemmer hvad der skal ske med strikkepinde/hæklenål eller symaskinen....uden opskrifter og alt for seriøs måltagning, forståes :-)
Da Karen Klarbæk forleden præsenterede sine skønne hæklede armbånd blev jeg straks voldsomt inspireret til at forsøge mig med hæklenålen, og tænk engang: JEG KU` !!
Jeg hæklede to venindearmbånd til Simsen og hendes veninde Cille.
Der var ikke et øje tørt.
Meeen det var ikke let at stoppe igen, nu hvor kurven med bomuldsgarnet var fundet frem...
En multikoloreret hæklet hue så dagens lys i løbet af tirsdag formiddag - hæklet med 4 forkellige farver og pasform til Simsens hovede... og det bedste af det hele var hendes søde bemærkning om at hun rent faktisk glæder sig til at skulle gå med den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar